LINJER


JouEs tilbyder en række forskellige linjer, hvor de studerende kan få opkavlificeret deres færdigheder og kompetencer.

Læs mere her...


PRAKTIK

En del af forløbet er at blive afklaret i forhold til fremtidig erhvervsretning. Derfor har vi på JouEs et tæt samarbejde med erhvervsdrivende i nærmiljøet, lige såvel som at vi kan etablere nye kontakter, så vi rammer elevernes ønsker. Praktikkerne kan sammensættes på mange forskellige måder tilpasset den enkelte elevs behov. Det kan være en fuldtidspraktik af en uges eller enmåneds varighed, eller det kan være en eller flere ugentlige dage over længere tid.

Læs mere her...

ANTAL ELEVER


På JouEs har vi plads til 30 STU-studerende og fem LAB32-studerende.


GRUPPESTØRRELSER

Der er maksimum fem elever i hver gruppe. I særlige tilfælde i forbindelse med undervisning eller ture, kan de slås sammen.


Til toppen...


SKEMA OG MØDETIDER


I det daglige tilstræber vi en veksling mellem holdundervisning og individuel undervisning. Elever på JouEs har indflydelse på indholdet i deres eget skema, hvilket kan variere fra uge til uge efter behov og uddannelsesplan. Alle skemaer er en kombination af obligatorisk indhold som eksempelvis botræning og samfundsrelaterede emner, subjektivt fagorienteret indhold som eksempelvis læsestrategier og forberedelse af adgangsgivende prøver, og endelig praktikker af forskellig varighed og indhold.


På afdelingerne i Birkerød og Helsinge er mødetiden for STU eleverne kl. 9.00-14.00 mandag til torsdag og fredag kl. 9.00-12.00. Dagene starter med mulighed for let morgenmad fra kl. 8.30, så eleverne kan være tanket op og klar til undervisning kl. 9.00. Kl. Vi serverer frokost for elever og personale hver dag. Eleverne forventes at deltage i den sociale oplevelse måltidet er. Eleverne deltager på skift i madlavningen en uge ad gangen og er på den måde medbestemmende i forhold til menuen.På JouEs har vi 200 undervisningsdage om året og følger generelt folke-skolernes ferieplan.


Til toppen...

CAFE


På JouEs har vi café hver tirsdag fra 16:00- 20:00. Her er det det daglige personale, der på skift og med forskelligt indhold holder skolen åben i aftentimerne. Vi synes det er vigtigt at udbygge det relationelle uden for skoletiden og udvikle de unges kontaktflade med hinanden, personalet og samfundet omkring os. Aktiviteterne varierer meget. Det kan være fælles madlavning på skolen, men kan også være mere oplevelsespræget, som en tur i biografen, svømmehallen eller bowlinghallen. Eleverne har indflydelse på indholdet, og kan komme med forslag på elevmødet.


Til toppen...

KØRSELSORDNING


Der er mulighed for at eleverne kan blive hentet ved en station eller i særtilfælde ved hjemmeadresse og køres til skole eller praktiksted.

Det er et mål, at eleven bliver selvtransporterende og vi tilbyder derfor transporttræning i forløbet.


Til toppen...

HVERDAGEN


Hverdagen på JouEs er bygget meget individuelt op for eleverne. Formiddagene byder på matematik og danskundervisning, herunder FVU eller FSA forberedelse, ordblindeundervisning og matematikforståelse. Eftermiddagene bruges oftere på fitness, sy-, møbel- og kreativt værksted samt tegning. Da stort set alle elever har botræning som en del af deres målsætning for uddannelsen, arbejder vi også meget med praktiske problemstillinger, som relaterer sig til hverdagen. Hver fredag har vi fælles undervisning, som cirkulerer omkring pligt og ret som borger i Danmark. Hvis eleverne har svært ved at tage transportmidler, kan en del af skoledagen også bruges på at transporttræne.


Til toppen...

ELEVMØDE


En gang om måneden har vi et fælles elevmøde. Det er et møde, som dels træner de unge i demokrati og medbestemmelse, og dels fungerer som mundtligt supplement til det skriftlige månedsbrev, hvor vigtige datoer og begivenheder offentliggøres.


Til toppen...

DOKUMENTATION UNO-UNG


Som et vigtigt led i samarbejdet med kommunerne og de unge, bruger vi Uno-ung, som er et online dokumentationsmedie, hvor vi dagligt beskriver elevernes arbejdsindsats, progression, humør, initiativer og fremmøde. På den måde bliver Uno-ung et vigtigt redskab i samarbejdet alle parter imellem og som et led i målsætning og evaluering af mål, så vi hele tiden arbejder hen imod et mål, som eleven selv har været med til at italesætte og tilrettelægge. På den måde har eleven ejerskab til sin handleplan, sine mål og delmål.


Til toppen...