BIRKERØD

Velkommen til JOUES i Birkerød


JOUES’ afdeling i Birkerød er placeret i den gamle stationsbygning, hvor vores lyse lokaler fylder næsten hele 1. sal. Indretningen er uformel, hjemlig og hyggelig, og fordeler sig på 4 mindre lokaler, hvilket gør det muligt at undervise eleverne i forskellige gruppestørrelser, uden nogensinde at blive mange på det samme hold. Det centrale rum er det store lokale, som ligger i forbindelse med køkkenet, hvor vi holder fællesmøder, ser film, spiser og gennemfører undervisning. Det store rum er skolens hjerte, og alle kommer igennem det lokale, når de møder på skolen.


Vores placering på Birkerød station gør det nemt at komme til og fra skole, og den korte strækning til Hovedgaden, Birkerød Sø og flere grønne områder, giver gode muligheder ift. indkøb eller en hyggelig gåtur.


Birkerød ligger i smørhullet mellem Hillerød, Lyngby og Hørsholm og giver et godt udgangspunkt, når vi skal finde praktikpladser til samarbejde. Der er mange muligheder lokalt, og s-togs nettet gør rækkevidden større og giver endnu flere muligheder indenfor en overskuelig tidsramme.


Ønsker du at høre mere om JOUES Birkerød, aftale en praktikperiode eller bare komme forbi for at kigge, så kontakt pædagogisk leder Mads Ulrik Hoffmeyer Molbech på telefon 28572837

eller på mads@joues.dk

"Indretningen er uformel, hjemlig og hyggelig, og fordeler sig på 4 mindre lokaler, hvilket gør det muligt at undervise eleverne i forskellige gruppestørrelser"