OM JOUES

VÆRDIGRUNDLAG


JouEs tilbyder et skolemiljø, som bygger på rummelighed, ansvarlighed, ærlighed, tillid, og respekt. Eleverne på JouEs har alle blandede erfaringer med skoleverdenen fra deres barndom og tidlige ungdom; både gode og dårlige. Vi bestræber os meget på, at JouEs står for nogle trygge og faste rammer, hvor eleverne føler sig velkommen, og hvor der er plads til forskellighed. På JouEs respekterer vi den fortid, som eleverne har med sig, og antager at eleverne er aktivt deltagende i forberedelsen af den fremtid, de ønsker sig.